Mette Lisby

 

Fredag d. 25. oktober kl. 20

Mette Lisby
F#ck!!! Jeg er i 40’erne!’ – præcise og hylende sjove betragtninger af vores liv

Mette Lisby er tilbage i topform og klar med sit nye show ’F#ck!!! Jeg er i 40’erne!’. Mette Lisby beskriver selv chokket over at blive 40 sådan:

”Hvad skete der? Jeg stod med en Pisang Ambon og skrålede med på Wham’s ’Wake Me Up Before You Go-Go’ – så blinkede jeg et par gange med øjnene, og pludselig sagde folk “Tillykke med de 40.” Til mig!!! Hvad fanden bilder de sig ind? Og så når man kun er 10ogtredive?? Er I da blevet vanvittige?”

Efter at have optrådt flere år i udlandet, på BBC, Comedy Central og med fast residens i Los Angeles er Mette Lisby tilbage på den danske stand up scene. Her giver hun svarene på, hvordan man lever med al den viden, man har som 40-årig uden at blive vanvittig!

Det er f.eks. viden om at bryster, der IKKE hænger, når de er 35, ER falske; at det at trække maven ind ER en nødløsning IKKE en holdbar garant for, at du kan købe dine jeans 2 størrelser mindre; at når Paradise-Pernille kalder nordmænd for norskere, så er det IKKE fordi, hun SPILLER dum; at mænd synes, at ældre kvinder er sexede, er en sandhed Ekstra Bladet har OPFUNDET… Og sådan fortsætter

Mette Lisby og bibeholder dermed sit varemærke som den, der leverer de præcise og hylende sjove betragtninger af vores liv med vanlig evne for at ramme plet.

Billetter købes direkte på billetten.dk eller via Trommens Billetsalg på telefon 48 49 53 70.

Arrangør: Trommen // Nummererede siddepladser // Billetpris: 240 kr. inkl. gebyr // Varighed: ca. 2 timer inkl. pause