Foto: Mingo Nørager
Anders Agger: Indefra
Kom tættere på den prisbelønnede tv-journalist fra DR, Anders Agger, i et skarpt og åbenhjertigt medie-foredrag
ANDERS AGGER har rejst Danmark - og verden - tyndt for at lave sine prisbelønnede dokumentarprogrammer for DR.
Denne aften tager han os med ind i kulissen og ind i de mange etiske overvejelser der er, når man skal fremkalde medmennesker i bedste sendetid.
Anders Agger forstår som nogen at formidle nærvær og portrættere mennesker loyalt, enten han sidder med en døende sømand på et hospice i Hvide Sande eller vandrer på hærvejen med Thomas Helmig.
Han har med årene markeret sig stærkt på både på DR1 og DR2, når han i sine dokumentarprogrammer udfordrer og udforsker den måde vi lever med hinanden på.
Han har lavet længerevarende programmer om både døden, Heavy Agger, Herlufsholm Kostskole og Kongehuset.
I de senere år har særligt serien INDEFRA trukket stor opmærksomhed, når Anders Agger har fået adgang til endnu et særligt miljø: Fra kontroversielle dyreforsøg til sårbare unge på et socialpsykiatrisk behandlingshjem, som vi aktuelt 2024 kan møde i 12. sæson af INDEFRA.
I foredraget vil han – på sin underspillede facon - vise tilhørerne ind i kulissen af de mange overvejelser og hensyn, der er, når man eksponerer mennesker i bedste sendetid. Og der vil være både stærke og underholdende klip undervejs.
Billetter købes direkte hos LOF:
Læs mere og køb billet
Sal: Stortrommen
Unummererede pladser
Varighed ca. 1 time 30 min.