3ater: The Danish Girl

Torsdag d. 4. november 2021 kl. 19.00

Som de første i verden præsenterer Holstebros internationalt anerkendte dansekompagni Black Box Dance Company i samarbejde med Vejle Musikteater forestillingen The Danish Girl om Lili Ebbe, der i 1931 fik foretaget en kønsbekræftende operation – som den første transkønnede kvinde i verden.  

På trods af tiden og alt, der var imod hende, kæmpede hun med mod og beslutsomhed for at kunne leve som sit sande jeg. The Danish Girl er en rørende og poetisk fortælling om Lili Elbes kamp for at lægge fortiden som billedkunstneren Einar Wegener bag sig og blive anerkendt, som den kvinde hun var.  

Forestillingen er frit baseret på bestseller-romanen af samme navn skrevet af den amerikanske forfatter David Ebershoff. Romanen blev også omsat til en Oscar-vindende film i 2015. Som første kompagni i verden har Black Box Dance Company fået rettighederne til at omdanne denne bevægende roman til en danseforestilling. 

I hovedrollen som Lili Elbe vil danser Bjørk-Mynte Paulse med sin levede erfaring som transkvinde tilføje rollen en dimension og dybde, der gør dette værk endnu mere samfundsrelevant og betydningsfuldt. 

 

En del af 3ater, øvrige forestillinger:

Two lions and a castle

Turist

Astronaut

Køb billet til alle fire 3ater+ forestillinger og få rabat. 4 billetter for kun 180 kr.

Pris 125 kr.
Alle 3ater forestillinger: 180 kr.

Stortrommen
Nummererede siddepladser
Varighed ca. 1 time 30 min. inkl. pause.
Garderobe i kælderen