Absolut Beethoven

Onsdag d. 2. September 2020 kl. 11.30

Elever i Hørsholms 4.-8. klasser inviteres til et brag af en skolekoncert, når Danmarks Underholdningsorkester fejrer den legendariske og epokegørende komponist Ludwig van Beethovens 250-års fødselsdag.

Danmarks Underholdningsorkester vil spille uddrag af nogle af Beethovens største og mest markante værker. Sideløbende føres eleverne gennem historien om en ung musikers spændende liv – fra ung klavervirtuos til verdensberømt komponist, der i en tidlig alder blev døv og fortsat komponerede uden at kunne høre en tone selv.

Eleverne bliver kyndigt guidet af sanger og skuespiller Christine Skou, som bl.a. er kendt for sine mange år som Karla i ’Kaj og Andrea’ på DR.

Billetter: Gratis kræver tilmelding: Bornebib@horsholm.dk

Sal: Stortrommen
Unummererede siddepladser