COMEDYKLUBBEN

Anders Fjeldsted er vært når Comedyklubben slår dørene op og tester Trommens lattermuskler. 

TOR 12. MAR KL. 19.30

MICHAEL SCHØT & NATASHA BROCK

Natasha Brock er en personlig og åben komiker, der gerne deler ud af sig selv, og det fik hende blandt andet nomineret til Talentprisen ved Zulu Comedy Galla  2018 og i finalen i DM i Stand-up 2017. Hun bruger sin charmerende facon til at fyre nogle rigtigt skarpe jokes afsted, og ingen emner er hellige for hende.
På sin egen charmerende facon vender Michael Schøt aktuelle begivenheder op og ned – og med lige dele kritisk observans og barnlig interesse hiver han verden ud af proportioner og ned i øjenhøjde, så latteren er den eneste udvej.


Tirsdag d. 28. April 19.30

Martin Nørgaard & PELLE LUNDBERG

Christian Fuhlendorff har etableret sig som en af landet største komikere. Hans univers er fantasifuldt, skævt og kan til at starte med virke rodet. Men gradvist giver det hele mening, når han samler sine mange afstikkere og improvisationer i skarpe pointer, der udløser massive latterkramper.

Pelle Lundberg er trods sin tilbagelænede stil en fremadstormende komiker på den danske stand-up scene. Det kulminerede i 2018, da han modtog branchens anerkendelse og vandt Talentprisen ved Zulu Comedy Galla. På en afslappet og rolig måde sætter Pelle små hverdagssituationer og trivialiteter på spidsen, når han joker om alt fra børnenavne til Hammerslag og Disneysange.

Tirsdag d. 2 Juni kl. 19.30

ANE HØGSBERG & THOMAS HARTMANN

Ane Høgsberg er en grænsesøgende og kompromisløs komiker, som holder af at tale om de mørke sider i mennesket. Materialet er leveret med en jysk charme, der gør det svært ikke at overgive sig til grinet. Hun har optrådt siden 2008 og har arbejdet på succeser som Nørgaards Netfix og været vært ved DM i stand-up 2017. I foråret 2019 turnerede hun med soloshowet Døden Har En Årsag.

Thomas Hartmann er en verbal-ekvilibrist i særklasse! Det er den rette betegnelse for en komiker, der som ingen anden formår at underholde om hverdagen i en strøm af intelligente og ustyrligt sjove betragtninger. Det har gjort ham til en af de mest efterspurgte inden for stand-up i Danmark – både som komiker og tekstforfatter.

 

 

Pris 130 kr.

Sal: lilletrommen.
Unummererede siddepladser.
Varighed: ca. 2 timer inkl. pause.

KØB BILLET