COPENHAGEN DRUMMERS

Fredag d. 21. januar 2022 kl. 20.00

Glæd dig til en oplevelse i verdensklasse, når Copenhagen Drummers brager igennem med deres nye show FEEL GOOD TOUR. Der venter dig et trommeshow, hvor utraditionelle instrumenter, alternative genre-clash, tunge beats og melodiske passager bryder rammerne for, hvad du kan forvente af en koncert. 

Gennem de seneste år har Copenhagen Drummers turneret Danmark tyndt med egne shows og udgivet flere tracks, senest EM-hittet ’Et Yndigt Land’. De har desuden optrådt i forbindelse med flere store tv-begivenheder, såsom DR’s Store Juleshow, Hjertegalla og HKH Kronprins Frederiks’s 50-års fødselsdag i en fyldt Royal Arena. 

Copenhagen Drummers blev for alvor sat på verdenskortet, da de vandt TALENT 2010 på DR1. Siden dengang har de spillet mere end tusind shows i både ind- og udland, og i 2013 kulminerede det, da de sammen med Emmelie De Forest vandt Det Internationale Melodi Grand Prix.  

Grundstenen til Copenhagen Drummers blev lagt under deres tid som konstabler i Den Kongelige Livgardes Tambourkorps. I en verden bygget op om traditioner og historie og en firkantet hverdag fyldt med regler for, hvordan trommespil skulle udføres, opstod et kreativt behov. 

Det var her, Copenhagen Drummers blev skabt som et fristed for skæve idéer og tanker omkring, hvordan trommespil også kunne udføres. Kombinationen af disciplin, præcision, talent og lysten til at udforske alle facetter af trommespillet er blevet opskriften på deres succes.  

Pris 329kr.

Stortrommen
Nummererede siddepladser
Garderobe i kælderen

Køb billet