Covid19 information:

Vi glæder os til igen at byde dig velkommen i Kulturhus Trommen.

For at afvikle efterårets arrangementer i henhold til retningslinjerne for Covid-19, følger her lidt praktisk information i forbindelse med dit besøg i Kulturhus Trommen.

Ankomst
Håndsprit er tilgængeligt i hele Kulturhus Trommen. Vi opfordrer dig til at bruge det ved ankomst og efter behov.

Hold afstand - både i køen og i foyeren generelt til de øvrige gæster.
Afmærkning på gulvet foran de to kasseapparater gør det lettere at holde afstanden i køen.

Stor- og Lilletrommen
Informationen her gælder til koncerter, teater, foredrag mm. ikke biograf.
Ved indgangen til salen skal din billet forevises. Tag hensyn og hold afstand både til medarbejderen, som står i døren, og de øvrige gæster.

Ved ankomst inde i salen bedes du afvente pladsanvisning af en medarbejder fra Trommen, uanset om du har købt en nummereret eller unummereret siddeplads.
Den anviste plads kan ikke byttes og ophæver en eventuel købt nummereret siddeplads.
Det er ikke tilladt at sætte sig, før man er anvist en plads.

Pausen
Hvis der er pause til dit arrangement, vil der være mulighed for at købe drikkevarer i Bøf og Bolle.
Vi opfordrer gæsterne til at fordele sig jævnt, så der kan opretholdes sikker afstand både i Trommen og foyerområdet.

Udgang
Når arrangementet er slut, bedes alle gæster forlade salen i god ro og orden. Husk at holde afstand.

Cafésalg
Der sælges ingen drikkevarer, popcorn eller bland selv slik. Vi henviser til Bøf og Bolle. Man er velkomne til at medbringe eget slik til biografen.