Don Juan

Trommen, tirsdag d. 10. marts 2020 kl. 19.30

Operatruppen Nontardar og Den Fynske Opera er gået sammen om denne opsætning af Mozarts opera DON JUAN. Mozart kaldte selv DON JUAN for en komedie. Det er den også – men en mørk en af slagsen.

Adelsmanden, levemanden og skørtejægeren Don Juan nægter sig intet i livet, især ikke på damefronten. Han tager for sig i tilværelsen uden at spørge, og hvis det kræver løgne, vold og endda mord, holder han sig ikke tilbage.

I hans slipstrøm møder vi de fortumlede mennesker, hvis liv han har vendt på hovedet. Kvinderne går mere eller mindre frivilligt erotisk kaos i møde, men når Don Juan rykker videre til næste erobring, må de hævne sig, blandt andet med hjælp fra mænd, de selv har bedraget. Også Don Juans forpryglede tjener får nok af at skrive nedlagte damer i mandtal.

DON JUAN er på den ene side en morsom forvekslingskomedie og på den anden side en intelligent studie i dæmonisk livslyst og seksuel besættelse. Operafortællingens hæsblæsende og morsomme dialog er på dansk, mens Mozarts udødelige musik synges på italiensk. Det er for kendere, for de let øvede og især for dem, der aldrig har set en opera før.

 

Pris 495 kr.
Først-til-mølle 250 kr. (Begrænset antal)

Producent: Den Fynske Opera og Nontardar.
Medvirkende: Mette-Maria Øyen, Stina Schmidt, Jacob Bloch Jespersen, Bo Kristian Jensen, Thomas Storm, Jacob Beck m.fl.

Sal: Trommen.
Nummererede siddepladser tribune og unummererede siddepladser ved borde og stole på gulvet..
Varighed ca. 2 timer inkl. pause.

 

KØB BILLET