
Doppler
Torsdag d. 30. marts 2023 kl. 19.00
Doppler er Teater Nexts dramatisering af kultromanen af samme navn af den norske forfatter Erlend Loe.
Andreas Doppler vågner efter et cykelstyrt op i en hidtil ukendt ro: Ingen enerverende sange fra børne-tv og ingen spekulationer om fliser til badeværelset – faktisk absolut ingenting. Bortset fra en ufravigelig trang til at bosætte sig i den nærmeste skov. Helt alene.
Doppler lægger en seddel til konen og børnene om, at de ikke skal vente med aftensmaden, og så drager han til skovs. Han skifter sin familie ud med en elgkalv, hvis mor han har dræbt med sin kniv.
Der er lagt op til grin og eftertænksomhed i denne historie om en familiefar i eksistentiel krise. På vanlig vis får Erlend Loe spundet samfundskritik og sin efterhånden karakteristiske universalfortælling om en mand i krise ind i knastør humor og tilbagelænet frækhed.
3ater+ pakken med alle fire forestillinger er UDSOLGT, men du kan stadig købe billet til enkeltforestillingerne.
Pris: 125 kr.
Stortrommen
Varighed: ca. 1 time og 15 minutter uden pause.
Unummererede siddepladser.
Garderobe i kælderen.
Produceret af Teater Next.