Everybody's Talking

Lørdag den 12. november 2022 kl. 20.00

Glæd jer til en aften med strengeleg i højeste klasse, eminente vokalpræstationer og nærværende, skarp humor. På scenen er der tre barstole, tre mikrofoner og et hav af guitarer. Blander man de dele med uovertruffet vokalarbejde, sublimt guitarspil og venskabeligt mundhuggeri, så har man Everybody’s Talking.

Rocklegenden, Popdrengen og Kongen af Ribe behøver efterhånden ingen nærmere introduktion. Når Billy Cross, Jimmy Bacoll og Lars Maasbøl optræder sammen, er der garanti for en usædvanlig musikalsk oplevelse.

De tre herrer formår stadig at skabe en unik intimitet og en nærværende kontakt til deres publikum. En aften med Everybody’s Talking er kendetegnet ved sit-down comedy og deres eminente fortolkninger af kendte pop- og rocknumre.

Pris 250 kr.

Stortrommen
Unummererede siddepladser
Garderobe i kælderen