Flamenco passion feat. Mikke Nordsø

Fredag d. 10. juni kl. 20.00 

Glæd dig til en aften med nogle af Danmarks dygtigste flamenco-kunstnere, når Poul Jacek Knudsen besøger Trommen med sit ensemble Flamenco Passion. Flamenco Passion består af Poul Jacek Knudsen (guitar), Nicolai Land (bas) og Anders Pedersen (cajon), og her kommer de i en udvidet udgave feat. den danske mesterguitarist Mikkel Nordsø, flamenco-danserinden Jossette Reilly og flamenco-sangeren Gustavo Rey. 

Koncerten byder på traditionel flamenco krydret med Mikkel Nordsøs karakteristiske og sublime guitarspil. Repertoiret rummer blandt kompositioner af Mikkel Nordsø og flamenco-legenden Paco de Lucia. Den medrivende musik toppes med Jossette Reillys sensuelle og passionerede flamenco-dans og Gustavo Reys intense flamenco-stemme.  

Jossette Reilly har blandt andet turneret med latinpop-ikonet Ricky Martin og flamenco-stjernen Joaquin Cortez. Hun arbejder pt. med Cullberg Balletten i Stockholm. Gustavo Rey har sunget traditionel flamenco med blandt andre La Chimi og Flamenco de Sevilla og har derudover sunget med så forskellige navne som Deepfried Toguma, Lars Bo Khujan og Oriental Mood. 

Pris 175 kr.
Ung under 25 år 125 kr.

Stortrommen
Varighed: ca. 2 timer inkl. pause
Unummereret siddende
Garderobe i kælderen