
God jul Cirkeline
Søndag den 18. december 2022 kl. 16.30
Det er juleaften tidligt om morgenen. Cirkeline sidder i sin tændstikæske og kigger ud på stjernerne.
Sådan begynder juleeventyret om Cirkeline og hendes musevenner, Frederik og Ingolf, som kaster sig ud i juleforberedelserne.
Gaverne skal pakkes ind, hjerter flettes, og så skal der også være plads til at synge og lege. Senere drager de tre venner ud i skoven efter juletræet. Det er koldt, og sneen falder hvid.
I skoven møder vi den skurkagtige kat, de sjove skovnisser, og sidst, men ikke mindst, snemusen Knud med den røde tud. Og så bliver det endelig juleaften.
Stilen i denne forestilling er, som vi kender den fra tegnefilmene, fyldt med sprudlende humor, og ledsaget af Hans-Henrik Leys dejlige og iørefaldende musik.
Cirkeline-figuren er mere populær end nogensinde og henvender sig efterhånden til hele tre generationer af danskere, fra de yngste til de ældste.
Pris: 175 kr.
Børn u. 10 år: 70 kr.
Stortrommen
Varighed: ca. 45 minutter u. pause
Unummererede siddepladserr
Garderobe i kælderen
Producent: Teater Next