
Hørsholm musikforening præsenterer:
Morgendagens Stjerner
Tirsdag d. 5. december kl. 19.30
Det vrimler med unge stortalenter i dansk musikliv i øjeblikket, og Hørsholm Musikforening vil gerne være med til at give de bedste af dem et yderligere skub mod den professionelle karriere ved at tilbyde koncertmuligheder i foreningens regi. Således skal vi ved koncerten i Trommen d. 5/12 høre fem helt unge musikere, der alle er prisvindere og legatmodtagere i deres respektive områder Cellisten Victoria Maria Holm og pianisten Emil Dalgaard mødtes i miljøet omkring Kolding Musikskole, og har allerede gjort sig bemærket både som solister og i duo sammen. Og fra Det jyske Musikkonservatorium i Aarhus kommer Trio Serene, bestående af tre fremtrædende studerende – Aoi Tomioka – violin, Katrín Birna Sigur∂ardottir - cello og Albin Axelsson – klaver. Trioen opnåede fornylig stor succes ved Haydn-festivalen 2023 i København, og har selvfølgelig også Haydn på programmet i Trommen. Derudover kan man høre musik af Edvard Grieg og Rachmaninov, og vi tør godt love publikum en stor koncertoplevelse med de unge stjerner på vej!
Interesserede i yderligere oplysninger eller medlemskab kan gå på hjemmesiden www.hmusik.info, eller skrive til kontakt@hmusik.info, eller ringe til 20849490
Sal: Stortrommen
Varighed: Ca. 2 timer
Unummererede siddepladser
Køb medlemskab af Hørsholm musikforening, læs mere:
www.hmusik.info
Spis i Restaurant KozyKitchen inden arrangementet
Book bord på info@kozykitchen.dk