Jeg bærer min sjæl

Tirsdag d. 14. marts 2023 kl. 20.00

Jeg bærer min sjæl er et visuelt musisk teaterstykke om overgreb, kærlighed, magt, tilgivelse og håb. Et nyt stort samarbejde mellem instruktør Hanne Trap Friis og grønlandske scenekunstnere og musikere som bl.a. Klaus Geisler og Rasmus Lyberth.

De har valgt at beskrive det sværeste med det sprog, de har som kunstnere, nemlig musikken, dansen, poesien og teatrets. Det sker i et sammenflettet univers af monologer, dialoger, dans, sange og projekterede billeder.

Forestillingen er blevet til i tæt samarbejde med menneskers personlige beretninger. I både poetiske samt jordnære beretninger møder vi både barnet, der har oplevet smerten, den voksne der trøster, fællesskabets glæde og nødvendighed, politikeren, der smælder, og urkraften, der bærer os alle til nye steder i livet.

Forestillingen har turneret med succes over hele Grønland. Nu kommer den til Danmark hvor den spilles på dansk.

Pris: 250 kr.
Først-til-mølle: 150 kr.
Skoler/grupper (min. 10 pers.): 95 kr.

Fra 15 år.
Stortrommen

Varighed: ca. 1,5 time uden pause.
Unummererede siddepladser.

Garderobe i kælderen.

Produceret af Teater Freeze Productions.