Let it Rock - En hyldest til The Beatles

Lørdag d. 9. oktober 2021 kl. 20.00

Det var en stor succes, da MusicalDanmark i slutningen af maj måned begejstrede en udsolgt Stortrommen med deres hyldestkoncert til Phil Collins. Så derfor er vi ekstra glade for, at MusicalDanmark kommer tilbage til Trommen allerede til oktober med deres hyldest til et andet supernavn, nemlig The Beatles med koncerten LET IT ROCK.

MusicalDanmark hylder The Beatles med det tempofyldte, forrygende show Let It Rock. Inspirationen er The Beatles’ sidste og mest rockede album, Let It Be, som blev udgivet i 1970. Let It Rock byder på uimodståelige evergreens og klassiske Beatles-hits fra den periode, hvor verdens mest populære gruppe gik i opløsning og blev til fire storslåede solo-kunstnere. 

Oplev de største rocknumre fra både Beatles-tiden og højdepunkter fra de fire Beatlers solokarrierer, bl.a. ‘Get Back’, ‘Hey Jude’, ‘Back In The USSR’, ‘Live And  Let Die’, ‘Come Together’, ‘My Sweet Lord’, ‘Here Comes The Sun’, ‘Give Peace A Chance’ og ‘Let It Be’. 

Glæd dig til en aften, hvor guitarpedalen bliver trykket i bund, men hvor der også er plads til latter, glæde og måske en tåre på kinden, når Let It Rock tager på en storslået tur ned ad ’Memory Lane’ med sangere og musikere som bl.a. Morten Bytofte, Jonas Fjelsted, Joachim Rahbek og Lucas Hoang på scenen.

Pris 495 kr.
Først-til-mølle 275 kr.
Barn u. 10 år 150 kr.

Stortrommen
Nummererede siddepladser
Varighed ca. 2 timer inkl. pause
Garderobe i kælderen