EN FORESTILLING OM MÆND -
FOR BÅDE MÆND OG KVINDER


Lørdag d. 13. marts 2021 kl. 19.30

Hvad er den perfekte mand anno 2020? Hvad er maskulinitet? Og autoritet? Hvordan er man en god, lyttende og sjov kammerat - og samtidig forføreren, erobreren og elskeren? Hvad er en god far – og kan man være både ven, autoritet og supermand? 

Tre mænd midt i livet med arbejde, parforhold, børn, skilsmisse, delebørn og dating vil være verdens nye helte. De vil turde gå ad mørke stier og se dæmonerne i øjnene. Vil kunne klare teenagedatteren, ex-konen, den nye kone, den kvindelige chef og fodbolddrengene på samme tid. Være mænd nok til det hele og mere til. 

Manderollen har gennem et par generationer været gennem en voldsom forandring, og det kan være svært at finde de rigtige forbilleder at spejle sig i. Vi får lov at komme helt ind under huden på tre mænd og opleve deres overvejelser om roller, identitet og forbilleder. 

De personlige fortællinger vokser frem af virkelighedens mandeverden anno 2020 og publikum tages med på en både smertelig ærlig, morsom og eftertænksom rejse.

 

Pris 220 kr.
Først-til-mølle: 70 kr. (Begrænset antal)

Sal: Stortrommen
Unummererede siddepladser
Varighed ca. 75 min. uden pause
Garderobe i kælderen

 

LIMFJORDSTEATRET
SKUESPIL OG MUSIK: JENS ANDERSEN, THOMAS GULDBERG MADSEN OG SUNE SKULDBØL VRAA
INSTRUKTION: MOQI TROLIN
SCENOGRAFI: KIM FAST JENSEN

Køb Billet