Pippi Langstrømpe

Lørdag den 20. november 2021 16.00

Her kommer Pippi Langstrømpe,” gjalder det gennem de fredelige gader, da Pippi med det ræverøde hår ankommer med både hest og abe til Villa Villekulla. Sådan en mærkelig pige har folk i byen aldrig mødt før. De pæne og artige nabobørn, Tommy og Annika, bliver straks gode venner med Pippi. Hun lærer dem, at de voksne ikke altid har ret, og de udfordrer hende til at prøve at gå i skole og til at lære bordskik. 

Astrid Lindgren skabte figuren Pippi Langstrømpe i 1945, og den vidunderlige Pippi er stadig mange børns heltinde. Hun tør vende de voksnes mærkelige regler på hovedet, og hun er verdens stærkeste pige, både fordi hun kan løfte en hest, og fordi hun kan finde ud af at bo helt alene. 

Folketeatrets nye version af Pippi Langstrømpe (spillet af Anne Leybourn) er livlig, men også tilsat et strejf af alvor, som ikke skjuler, at Pippi savner sine forældre. Forestillingen byder på et genhør med Georg Riedels skønne melodier, som huskes fra tv-serien fra 1968. 

 

Pris 495 kr.
Først-til-mølle 275 kr.
Barn u. 10 år 150 kr.

Stortrommen
Nummererede siddepladser
Varighed ca. 2 timer inkl. pause
Garderobe i kælderen