PLUS1 

Del koncertglæden med en god ven

Kulturhus Trommen er med i det nye koncert-koncept PLUS1, som vil hjælpe de corona-ramte danskere med at genskabe glæden ved live-musik i hyggeligt samvær med en god bekendt, man måske ikke har set længe.

Kulturhus Trommen er med i det nye landsdækkende koncert-samarbejde PLUS1, som præsenterer at bred vifte af genrer og musikere ved eftermiddagskoncerter i en række af landets kulturhuse.

Idéen til PLUS1 er opstået under corona-pandemien, som har betydet manglende socialt samvær for de fleste mennesker. Vi trænger til at mødes og være sammen igen, og PLUS1 markerer, at en koncert er en ideel anledning til at række ud efter en, man ikke har set i lang tid.

Udover koncertoplevelsen og glæden ved at være sammen med en god bekendt igen, kan man til en PLUS1-koncert hygge sig sammen med kaffe og kage efter koncerten.

Ildsjæle og foreninger

Landets kulturhuse er lokale samlingspunkter for mange mennesker, men de fleste koncerter afholdes om aftenen.

Med PLUS1 rækker kulturhusene ud efter de mange mennesker og foreninger, som gerne vil samles for at opleve kulturen midt på dagen. Ambitionen med PLUS1 er at nå ud til de borgere, der har svært ved at komme ud, og dem, som sjældent modtager en invitation om at gå til koncert.

Derfor vil PLUS1 meget gerne samarbejde med lokale foreninger, ildsjæle og institutioner.

Der er yderligere information om koncept og kontaktpersoner på hjemmesiden www.plusen.dk.

Programmet i Trommen

Det samlede PLUS1-program omfatter 120 koncerter i 12 byer. Billetprisen i Kulturhus Trommen er hver gang 170 kroner inkl. gebyr og en gratis billet.

I Kulturhus Trommen er programmet for efteråret som følger – alle koncerter finder sted på tirsdage kl. 13.00:

  1. september: Den prisbelønnede singer-songwriter M.C. Hansen fra Præstø synger om sin hjemstavn og livet akkompagneret af Jacob Chano.
  2. oktober: Ole Kibsgaard fra DR's 'Morgensang' sammen med Lisbeth Sagen fra MusikBeriget.
  3. november: De unge musikere i Jazzkollektivet hylder Monica Zetterlunds sange.
  4. december: Julekoncert med jazzcrooneren Benjamin Aggerbæk, der leverer klassikere fra Bing Crosby, Dean Martin og Frank Sinatra m.fl.
  5. januar: Orkestret Radio Merkur fortæller i ord og musik historien om den legendariske pirat-reklameradio Radio Merkur, der sendte fra det internationale farvand i Øresund 1958-1962.

PLUS1-koncerterne i Kulturhus Trommen fortsætter i forårssæsonen, hvor man kan opleve Viola Viola feat. Meire Santos, Rikke Thomsen, Mathilde Falch, Esben Just Solo og Beatles-orkestret Eight Days A Week.

 

1 billet inkl. 1 gratis billet: 170 kr.