
Sigurd fortæller om naturvidenskab
Lørdag d. 28. januar 2023 kl. 16.00
Sigurd Barrett har gjort det igen – skabt en formidlende teaterkoncert, der på en underholdende måde gør børn – og deres voksne – klogere. Nu gælder det naturvidenskab i en forestilling baseret på Sigurds bog af samme navn, der udkom i efteråret 2021. Showet er skabt i samarbejde med Louise Schouw Teater og musiker Eskild Dohn medvirker sammen med Sandra Bothmann.
Forestillingen sætter fokus på naturvidenskaben i en nutidig kontekst, samtidig med at den sætter gang i en debat om det naturvidenskabelige kontra det religiøse eller spirituelle: Hvad ved vi? Hvad tror vi? Hvordan virker den verden, vi lever i, og hvad kan vi gøre for at udvikle os og passe bedre på hinanden og verden?
I forestillingen møder du blandt andre Tycho Brahe, Darwin, Kopernikus, Ørsted og Niels Bohr. Forestillingen henvender sig til børn, unge og voksne – et familiepublikum, som ikke forventes at have naturvidenskabelige forudsætninger.
Pris: 325 kr.
Først-til-mølle: 250 kr.
Børn u. 12 år: 100 kr.
Stortrommen
Varighed: ca. 2 timer inkl. pause.
Nummererede siddepladser.
Garderobe i kælderen.
Producent: Louise Schouw Teater.