Du skal ære din hustru

Mandag d. 22. marts 2021 kl. 19.00

Kom med ind i mørket, læn dig tilbage og oplev en filmvisning, som den foregik for 100 år siden, når Kulturhus Trommen blænder op for en helt unik visning af Carl Th. Dreyers stumfilm Du skal ære din Hustru, en komedie fra 1925, akkompagneret med livemusik af pianist, kapelmester og komponist Lars Fjeldmose, som helt særligt denne aften vil levere underlægningsmusik til filmen på Kulturhus Trommens Steinway-flygel.

Dreyers komediefilm omhandler familien Frandsen, hvor hustruen, Ida, slider fra morgen til aften, mens den tyranniske ægtemand, Viktor, kræver konstant opmærksomhed og beklager sig over alt. Husholdningen overtages dog en dag af Viktors gamle barnepige, Mads, og så får piben en noget anden lyd!

Filmen blev ved sin fremkomst en stor succes – særligt i Frankrig – og var med til at bane vejen for Dreyers mesterværk om Jeanne d’Arc’. Instruktøren Carl. Th. Dreyer er uden tvivl, den mest betydningsfulde instruktør i dansk filmhistorie. Ikke mindst internationalt står han som en af de vigtigste filmkunstnere. Og denne aften vil der være en helt unik mulighed for at opleve Dreyers magiske evner som instruktør på det store lærred.

 

 

 

Pris 65 kr.

Stortrommen
Nummererede siddepladser
Varighed ca. 106 min. uden pause
Garderobe i kælderen

Køb Billet