Telefon til afdøde

Torsdag d. 23. september 2021 kl. 20.00

Efter 28 års venten kan du endelig opleve dine yndlingsnumre med Dan Turèll & Halfdan E live. Det sker, når Halfdan E og band rammer Kulturhus Trommen med en af Danmarks bedste skuespillere Mads Wille som stemmen i front. 

Tilbage i 1993 var det et unikt og meget populært projekt, som den legendariske digter Dan Turèll og den musikalske troldmand Halfdan E satte i gang. En ny og let tilgængelig blanding af musik og beatlyrik, som danskerne hurtigt tog til sig. 

Samarbejdet resulterede i to prisbelønnede hitalbums. Næste naturlige skridt havde været at optræde på landets spillesteder – hvis ikke Dan Turèll var død få måneder efter debutpladen. Men nu bliver klassikere som ’Hyldest til Hverdagen’, ’Sidste Tur Gennem Byen’ og ’Jeg Skulle Have Været Taxachauffør’ til live igen. Halfdan E tog tilløb til koncertrækken i 2019 med udgivelsen af det tredje album ’Telefon til afdøde’. 

I stedet for Dan Turèll selv har Halfdan E allieret sig med skuespiller Mads Wille (kendt fra bl.a. Badehotellet og landets teaterscener), som specielt til lejligheden giver stemme til Turèlls udødelige digte. Musikalsk bliver Halfdan E desuden bakket op af Søren Siegumfeldt (saxofon/fløjte) og Lars Terkelsen (electronics). 

 

 

 

Pris 355 kr
Først-til-mølle 180 kr.
Ung under 25 år 130 kr.

Stortrommen
Nummererede siddepladser
Varighed ca. 1 time 30 min inkl. pause
Garderobe i kælderen

Køb billet