TV-2

Onsdag d. 7. april 2021 kl. 20.00

 Med afsæt i 80’ernes minimalistiske nyrock har TV·2 igennem de sidste 40 år udviklet sig til et af de mest folkekære danske bands, og med tidløse klassikere som ‘Bag Duggede Ruder’, ‘Der Går Min Klasselærer’, ‘ De Første Kærester På Månen’ og ‘Kys Bruden har de leveret soundtracket til en stor del af danskernes liv.  

TV·2 har gennem årene skrevet flere end 200 sange, givet mere end 1.200 koncerter og udgivet 19 studiealbums, senest ’Tæt trafik i Herning’ i 2018. Bandets samtidskritiske udgivelser er desuden blevet kvitteret med flerdobbelte platinplader samt DMA-statuetter for bl.a. ’Årets Danske Pop Udgivelse’, ’Årets Danske Sangskriver’ og ’Årets Danske Hit’. 

TV·2’s stil har altid været præget af en dobbeltbundet (selv)ironi med en veludviklet diabolsk evne til at sætte sig udover tidens trends. Samtidskritik snarere end samfundskritik har udviklet sig til et karakteristisk speciale for bandet, der i dag kalder sig ’Danmarks lykkeligste orkester’. 

 

Pris 490 kr.

Stortrommen
Nummererede siddepladser
Varighed ca. 90 min. uden pause
Garderobe i kælderen

 

Køb Billet