Wenzell & Bugge

Lørdag d. 30. januar 2021 kl. 20.00

Wenzell & Bugge er en spændende og energisk blanding af violinist og rigsspillemand Kristian Bugge og den internationale slagtøjssolist Ronni Kot Wenzell. Begge musikere har imponerende cvʼer, vundet utallige priser og indspillet flere cd’er. Deres duo-projekt har høstet stor succes, og de har sammen givet omkring 1.000 koncerter rundt om i verden. 

Ronni Kot Wenzell er født og opvokset i Hørsholm, hvor han gik på Hørsholm Musikskole. Her var hans talent så stort og den undervisning, han modtog af bl.a. tidl. kgl. kapelmusikus Ole Pedersen, så godat Ronni Kot Wenzell som en af meget få unge musikere strøg direkte ind på konservatoriet. 

Wenzell & Bugge sætter virtuost noget af vores ældste musik sammen på kryds og tværs i nye sjove fortolkninger og lyduniverser. Med udgangspunkt i de to musikeres baggrunde (klassisk musik og folkemusik) opstår et bredt spænd mellem det stærkt energiske og fysisk krævende til det mere drømmende og lyrisk eventyrlige. 

Alt sammen spillet på så forskellige instrumenter som marimba, vibrafon, spansk cajon og naturligvis violin. Det er en meget spændende og anderledes musikalsk oplevelse, der præsenteres, fjernt fra hvad man ellers møder i hverdagen og samtidig så dragende og genkendeligt. 

Pris 150 kr.
Ung u. 20 år 100 kr.

Stortrommen
Nummererede siddepladser
Varighed ca. 70 min. uden pause
Garderobe i kælderen

 

Har du købt billet til et arrangement som bliver aflyst får du refunderet dine penge retur.
Læs mere her.