Ansøgning og tidsfrister
Ansøgningen skal indeholde oplysninger om arrangementet, budget, bemanding, ønske om barsalg.
Ansøgningen besvares senest 14 dage efter modtagelsen.
Ansøgninger kan som udgangspunkt maksimalt gælde for arrangementer 1 år fra ansøgningsdatoen, med
mindre særlige forhold gør sig gældende.
Der kan højst ansøges om maksimum 4 ensartede arrangementer fra samme arrangør.
Fra ansøgning til færdig brugsaftale
På baggrund af ansøgningen og lejers og Trommens efterfølgende korrespondance, udfærdiges
brugsaftalen.
Brugsaftalen indeholder:
• Navn, adresse, CVR. nummer på lejer
• Arrangementets titel
• Arrangementsbeskrivelse (hvad du normalt ville skrive i et facebook opslag):
• Er arrangementet offentligt?
• Forventet antal gæster:
• Tidspunkt for hvornår I vil kunne bruge salen fra:
• Tidspunkt for ’show’:
• Hvilke behov har I i forhold til stoleopsætning o.a.?
• Påtænker I at lave barsalg?
• Påtænker I at skulle sælge billetter?
• Ved aftalens indgåelse aftales om der er behov for brug af lys- og lydudstyr samt piano.
Kulturhus Trommens prisestimat over brug af driftsansvarlige timer/servicetimer fremgår også af
brugsaftalen.
Tidslinje ”Praktisk info”
Ovenstående grafik illustrerer følgende milepæle:
Senest 1 måneder før et åbent arrangement skal lejer sørge for at fremsende information til Kulturhus
Trommen, trommen@horsholm.dk, så Kulturhus Trommen kan lægge informationerne på trommen.dk.
Informationen skal indeholde: Arrangementstekst, billede i høj opløsning og evt. billetlink.
Senest 1 måned før arrangement skal lejer sikre, at lejers lys- og lydtekniker er blevet godkendt af
Kulturhus Trommen – dette gælder selvfølgelig kun, såfremt lejer vil gøre brug af Trommens lys- og
lydanlæg. Information om lys- og lydtekniker sendes til trommen@horsholm.dk, telefonnr.: 48 49 53
50. For information om lys- og lydtekniker, henvises Lys- og lydtekniker.
Senest 1 måned før arrangementet skal lejeren indgå aftale med Kulturhus Trommen om det ønskede
udstyr til brug under arrangementet. Dette gøres via trommen@horsholm.dk eller telefonnr.: 48 49 53
50.
Senest 14 dage før arrangementet skal lejeren have indgået aftaler angående bar med Trommens Spisested, personale, evt. levering og afhentning af drikkevarer, indgået aftale med crew til billetkontrol, dørmand og garderobe. Disse informationer er væsentlige for at den driftsansvarlige kan disponere sin tid.
Der betales et gebyr på kr. 1.000,00 kr. ved aflysning mindre end 1 mdr. før arrangementet.