Åbningstider

Kulturhus Trommen er åbent alle dage fra kl.08.00-23.00, hvor foyer og fællesområder er tilgængelige.

Biblioteket er åbent fysisk alle dage fra kl.08.00-23.00, men personalets tilstedeværelse (vejledning, udlån mv.) følger de betjente tiden ovenfor.

Biografen har åbent i forbindelse med filmvisninger. Vi åbner 30 minutter før hver enkelt forestilling, hvor du har mulighed for at købe billetter, snacks og drikkelse. Åbningstiderne varierer derfor fra dag til dag og følger det aktuelle filmprogram, som du finder lige her.

Parkering

Du kan parkere gratis i Trommens parkeringskælder. Alternativt kan parkeringshuset ved Hørsholm Midtpunkt benyttes mod betaling.

Der er handicapparkering tæt på hovedindgangen, som ligger ca. 25 m fra indgangsdøren. Gangarealerne frem til huset er niveaufri med jævn belægning.

Offentlig transport

Kulturhus Trommen ligger centralt i Hørsholm og er let at nå med offentlig transport.

Buslinjerne 150S og 500S stopper ved Hørsholm Midtpunkt, kun ca. 2 minutters gang fra huset.

Der er togforbindelser via Hørsholm Station, Kokkedal Station og Rungsted Kyst Station, hvorfra der er videre busforbindelser til Trommen.

Vi anbefaler, at du tjekker den aktuelle rejse på Rejseplanen.dk.

Garderobe

Kulturhus Trommens garderobe er placeret i kælderen med nedgang fra foyeren bag barområdet. Garderoben er gratis og ubemandet, og kan benyttes i forbindelse med arrangementer. Vi anbefaler, at du ikke efterlader værdigenstande i dit overtøj.

Tilgængelighed

Kulturhus Trommen er fysisk tilgængeligt for gæster med forskellige behov.Der er handicapparkering tæt på hovedindgangen, som ligger ca. 25 m fra indgangsdøren. Gangarealerne frem til huset er niveaufri med jævn belægning.

Indgangsdøren er forsynet med sensorstyret automatisk åbning, og der er brede passager gennem både foyer og fællesarealer. For gæster med særlige siddebehov er der plads foran første stolerække i salen, hvor kørestolsbrugere kan sidde med god plads uden at skulle op med trin. Der findes desuden handicaptoilet i foyeren.

For kørestolspladser og ledsagerbilletter til arrangementer kan du kontakte Trommen på telefon eller mail.

Har du brug for yderligere hjælp eller har du spørgsmål om tilgængelighed ved specifikke arrangementer, så kontakt os endelig, så vi kan hjælpe dig.

Foyer & Foyerbar

Foyerbaren er åben i biografens åbningstid samt i forbindelse med arrangementer i Trommens sale. Se aktuelle åbningstider her.

I foyerbaren kan du nyde et udvalg af slik og chokolade samt frisklavede popcorn. Vi sælger te og du kan også købe økologisk fairtrade-kaffe brygget på bønner fra Frellsen - perfekt til en rolig stund før forestillingen.

Derudover tilbyder vi økologisk øl fra Herslev Bryghus, et af Danmarks få gårdbryggerier, hvor kornet dyrkes lokalt på markerne omkring bryggeriet. Vi har også et udvalg af sodavand, danskvand og kildevand samt økologisk saft og juice fra Herslev Bryghus.

Ønsker du et glas vin, kan vi derudover tilbyde Chardonnay eller Merlot fra den franske vinproducent Louis Eschenauer.

Bemærk, at foyerbaren ikke sælger mad.I Kulturhus Trommens åbningstid er gæster altid velkomne til at benytte vores udvalg af brætspil, som er til fri afbenyttelse i foyeren.

Kulturpas

Kultur skal være for alle – og med Kulturpas er det blevet endnu nemmere for unge at opleve alt det, Trommen har at byde på. Vi er stolte af at være en del af initiativet, som giver unge 1.000 kr. til kultur- og fritidsoplevelser.

Med Kulturpas kan du bruge dit beløb på oplevelser i Trommen som koncerter, teater, quiz, foredrag og stand-up. Du køber blot din billet på billetten.dk og betaler direkte med dit Kulturpas.


Hvem kan få Kulturpas?

  • Unge mellem 15–24 år uden job eller uddannelse
  • Elever på FGU
  • Du skal have bopæl i Danmark


Sådan fungerer det

  • Kulturpas er et digitalt kort på 1.000 kr., som ligger i din mobil
  • Det bruges som et almindeligt betalingskort
  • Beløbet kan deles op og bruges flere gange, indtil det er opbrugt
  • Billetter kan refunderes, og pengene føres tilbage på kortet
  • Kulturpas kan ikke bruges til køb af alkohol eller rusmidler


Hvorfor Trommen er med?

For Trommen betyder Kulturpas, at vi kan invitere flere unge ind i huset og gøre kulturoplevelser mere tilgængelige. Vi glæder os til at byde velkommen i Trommen og give unge mulighed for at blive en aktiv del af kulturlivet i Hørsholm.

Vil du vide mere eller ansøge om Kulturpas?


Læs mere på kulturpasinfo.dk

FAQ

Tilgængelighed og ledsagerbilletter

Læs mere her

Husregler
Glemmekasse

Glemte ting kan afhentes i enten foyerbaren eller på biblioteket indenfor husets åbningstider.

Foyerbar

Foyerbaren er åben i biografens åbningstid og derudover også ved arrangementer i salene. Du kan købe slik, popcorn, øl, vand og vin. Vi sælger ikke mad.

Kulturpas

Kulturpasset er kun for unge mellem 15–24 år uden job eller uddannelse samt elever på FGU. Du skal have bopæl i Danmark. Læs mere her.

Gavekort

Du kan købe gavekort til:

  • biografen her
  • arrangementer i kulturhuset her

Alternativt kan du købe et fysisk gavekort til huset i en gaveæske i foyerbarens åbningstid. Dette kan dog ikke bruges online, men skal bruges fysisk i vores foyerbar.

Åbningstider i kulturhuset

Kulturhuset åbner kl. 8.00 og lukker kl. 23.00 dagligt.

Foyerbaren åbner 30 minutter før en film/et arrangement.

Biografens åbningstider – se spilleplanen her.

Biblioteket er åbent for selvbetjening i hele kulturhusets åbningstid. Har du brug for personalets hjælp, er de til stede på følgende tidspunkter:

  • Mandag–onsdag kl.11.00-18.00
  • Torsdag kl.14.00-18.00
  • Fredag kl. 11.00-15.00
  • Lørdag 10.00-14.00
Parkering

Der er gratis parkering i Trommens parkeringskælder. Øvrige parkeringsmuligheder findes ligeledes tæt på kulturhuset.

Der er handicapparkering tæt på hovedindgangen, som ligger ca. 25 m fra indgangsdøren. Gangarealerne frem til huset er niveaufri med jævn belægning.

Aldersbegrænsning
  • Vi har en decideret aldersbegrænsning ved særlige børneforestillinger, som skal overholdes.
  • Ved biograffilm skal anbefalingen omkring egnethed for mindre børn overholdes.
  • Vi anbefaler at man sørger for, at mindre børn evner at deltage i arrangementet og ikke virker unødvendigt forstyrrende for de øvrige publikummer
  • Vi anbefaler at der bruges høreværn på babyer og mindre børn ved koncerter.
Hvor er toiletter og pusleplads?

Toiletter findes i kælderen under salen. Der er adgang fra foyeren. I foyeren findes desuden også to toiletter, hvoraf det ene har pusleplads.

Regler for billeder/videooptagelse i salene

Det er som udgangspunkt tilladt at tage billeder og filme med almindeligt lommekamera eller mobiltelefon. Professionelle eller semiprofessionelle kameraer er kun tilladt efter aftale med Kulturhus Trommen. Der kan være koncerter, hvor andet gør sig gældende – følg derfor altid personalets anvisninger.

Garderobe

Der er ubemandet garderobe dels i kælderen og dels i vores sale. Du er også velkommen til at tage dine ting med ind i salen, forudsat at det ikke generer andre gæster.

Skal billetter printes, eller kan de vises på mobil?

Du vælger selv om du vil vise din billet på print eller på mobil. Begge dele er mulige.

Er der bar eller café før forestillingen?

Vores foyerbar åbner altid 30 minutter før en forestilling.

Hvornår åbner dørene før forestillingerne?

Det varierer hvornår dørene åbnes. Biografen åbner ofte 10–15 minutter før, og ved koncerter, teaterforestillinger, foredrag m.m. er det ofte 30 minutter før. Vores foyerbar åbner dog altid 30 minutter før en forestilling - uanset hvilken aktivitet det er.

Udfordringer med billetter?

Se på din billet, hvem der er udbyder. Er det f.eks. Billetten.dk, kontakter du dem. Alternativt kan du henvende dig i vores foyerbar i biografens åbningstid eller kontakte os på enten telefon eller mail.

Hvordan køber jeg billet?

Du køber billet på vores hjemmeside. Alternativt kan du få hjælp i vores foyerbar i biografens åbningstid (se åbningstider her [LINK]).

Biografbilletter kan med fordel købes i vores app ”Kulturhus Trommen”.

Klik her for at hente app'en til Iphone her

Klik her for at hente app'en til Android her